I forlystelsesparkernes verden er der én grundlov: Det skal være vildere, hurtigere og højere. Hele tiden! Det lever vi op til i Fårup med Lynet - en af Danmarks vildeste forlystelser. Her bliver du kastet af sted med en acceleration, der bringer dig fra 0 til 80 km/t på bare 2 sekunder. Vruuum!
Lynet er i 2010 blevet kåret af Ramasjang Live til at være Danmarks bedste rutsjebane.
Accelerationen, der kan måle sig med de hurtigste Formel 1-biler, skabes ved hjælp af elektromagnetisme. Det giver en helt særlig fornemmelse, når du drøner direkte ud af stationshuset i stedet for at blive trukket op ad en bakke - og så hænger du pludselig 20 meter oppe i luften med en strålende udsigt over hele sommerlandet.
En udsigt, du desværre ikke har tid til at nyde, for turen går med det samme hastigt ned, susende rundt, på hovedet et kort øjeblik, drønende op og ender så endelig i den gamle stationsbygning igen. Puha, sikke en tur!
Minimum 120 cm
Banens længde | 540 m. |
Banens højde | 20 m. |
Antal vogne | 4 |
Personer pr. vogn | 6 |
Topfart | 80 km/t. |
Accelerationstid | 2 sek. |
Accelerationslængde | 30 m. |
Den 28. juni 2024 afholdt vi for tredje gang Fårups Store Rekorddag, hvor det var muligt at slå vores officielle rekorder i vores største forlystelser: Falken, Lynet, Saven, Fønix og Orkanen. For at slå rekorden måtte deltagerne ikke forlade forlystelsen undervejs - da rekordforsøget er baseret på antal ture i træk.
Michael og Malthe Falk Lange blev siddende fra kl. 09:00 til 13:30 og nåede op på 151 ture i træk - og slog derfor rekorden fra 2023 (125 ture). Far og søn deler derfor den fine titel som rekordindehaver i Lynet.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det desværre ikke tilladt for handicappede, der ikke kan evakuere sig selv, at prøve denne forlystelse.
Vores app gør det nemmere at være gæst i parken. Du kan nemlig købe og håndtere sæsonkort samt billetter til Fårup i en app på din telefon. Derudover kan du få køtider, kort over parken og meget mere direkte på din telefon.